Reproduktion "fornyet frembringelse"
Hos Hestepraksis Lolland-Falster tilbyder vi inseminering med kølesæd og fersk sæd, drægtighedsundersøgelser, fødselshjælp samt håndtering af problemhopper.
Kontakt os endeligt, hvis du har spørgsmål til forløbet. Vi kan tilbyde pakkeløsninger med follikelkontrol, inseminering og drægtighedsundersøgelse.
Vi kan tilbyde både at komme ud og foretage reproduktions undersøgelser, men kan også tilbyde scanning og inseminering på klinikken, hvor der er en besparelser at hente.
Hoppens cyklus
De fleste hopper er i brunst i foråret/sommeren, når dagene begynder at bliver lysere. Enkelte heste er i cyklus året rundt. Deres cyklus er som oftest 21 dage, hvor hoppen er i brunst i 5-7 dage, hvorefter den (hvis den ikke er drægtig) går over i diøstrus/mellembrunsten i ca 15 dage.
Heste er sæsonmæssigt polyøstrale – det betyder at hesten har flere cykli i en sæson, modsat eksempelvis hunde, som kun har én cyklus i sæsonen.
For at følge hoppens cyklus, vil man føre en ultralydsscanner op i hestens endetarm og scanne igennem tarmvæggen nedover livmoderen og æggestokkene. De fleste heste accepterer fint denne undersøgelse, hvor enkelte skal have lidt beroligende. På klinikken tilbyder vi denne undersøgelse i en bås, hvor hesten står trygt og sikkert.
I brunsten vil en primær ægblære (follikel) i hoppens æggestokke vokse frem, og når den når en størrelse på cirka 40 mm., vil der ske en frigivelse af hormonet LH, hvorefter ægløsningen vil finde sted. Ægget vil herefter opholde sig i æggelederen og vente på at blive befrugtet. Hvor længe ægget kan overleve heri varierer fra hest til hest, alt imellem 4-12t og enkelte helt op til 4 døgn.
Det sted hvor ægget har siddet, vil der dannes et gult legeme, som producerer progesteron. Progesteron er et hormon, som sørger for at livmoderhalsen lukker sig sammen og hoppen stopper med at være i brunst. Progesteronproduktionen fortsætter under hele mellembrunsten, men vil herefter stoppe og hoppen kommer derfor i brunst igen. Hvis hoppen bliver drægtig, vil progesteronproduktionen fortsætte under hele drægtigheden.
Når en hoppe har folet vil den ofte gå i hvad vi kalder følbrunst 6-7 dage efter foling. Her kan man vælge at inseminere, ellers skal man blot vente til 30-dages brunsten, som er den første almindelige brunst efter foling.Manipulation af hoppens cyklus
Både du og dyrlægen kan manipulere med hoppens cyklus, da det hele handler om hormoner.
Hvis du ønsker at din hoppe skal gå tidligere i brunst kan man ved lysterapi få hoppens hjerne til at tro, at det er forår.
Dyrlægen kan manipulere med hoppens cyklus ved hjælp af indsprøjtninger, så foling og drægtighed passer ind i det moderne hestehold. Herved kan du planlægge hvornår du ønsker at få føl, eller hvis du ønsker at synkronisere alle dine hopper, så dyrlægen kan scanne flere hopper ved hvert besøg og man eventuelt kan bestille sæd hjem til samme dag.
Det er vigtigt at hoppen er sund, rask og i god huld, så hun har energien til at gå i brunst og blive drægtig.
En svækket hoppe med underliggende sygdom vil oftest ende som problemhoppe.
Follikelkontrol
Inseminering
Når sæden er placeret i livmoderen, vil sædcellerne begynde at bevæge sig op mod æggelederen, for at finde ægget og befrugte det. I livmoderen kan sædcellerne overleve cirka 24-72 timer. Det bedste tidspunkt at inseminere er derfor cirka 12- 24 timer før ægløsning.
Man kan inseminere med både rå-, frisk-, køle- og frostsæd. Rå sæd er direkte fra hingsten og overlever kun 10-15 minutter, hvorfor dette sjældent bruges. Frisk sæd kan kun holde sig i op til 4 timer, hvorfor inseminering skal planlægges nøje. Kølesæd kan holde sig i cirka 24-48 timer og bestilles via hingstestationer om morgenen – her skal man være opmærksom på at der er levering af sæd på specifikke dage, som der skal med i planlægningen når man forventer en ægløsning. Benytter man frostsæd, skal man holde skarpt øje med hoppen og scanne ofte, da insemineringen skal være så tæt som mulig på ægløsningen.
Indberetning af avl og føl
Al bedækning og inseminering skal indberettes, hvis man laver raceavl.
Følgende procedurer er gældende:
Danske hingste: For hingste på danske hingstestationer, skal indberetning foretages af hingstestationen selv. Ved brug af kølesæd, skal dyrlægen/inseminøren bekræfte inseminationen ved underskrive og returnere sædforsendelsesdokumentet til hingsteholder. For frostsæd gælder samme regler, med mindre frostsæden lagres andre steder end hos hingsteholder. I dette tilfælde skal den person som er ansvarlig for lagring af sæden indberette insemineringen.
Udenlandske hingste: Ved import af sæd fra udlandet foretages indberetningen af dyrlægen/inseminøren. Indberetningen skal ske senest 14 dage efter første inseminering/bedækning. Til denne type indberetning kræves både hoppen og hingstens registreringsnummer
Søg på din hests avlsforening for at finde registreringsreglerne.
Er du i tvivl om reglerne kan du læse mere om hesteregistrering og kontakte SEGES på knappen nedenfor.
https://www.seges.dk/fagomraader/heste/raadgivning/hesteregistreringen
Husk at føl skal registreres hos SEGES både ved insemination og efter foling.
Du kan læse mere om registrering af dit føl på Landbrugsinfo.dk
”Problemhopper”
En hoppe, som i flere brunster ikke bliver drægtig på trods af optimale insemineringsbetingelser/en frugtbar hingst, kaldes en problemhoppe.
Årsagerne til dette kan være mange, og der forskes fortsat meget inden for netop dette felt.
Dog mener man bl.a. at det kan skyldes at problemhopperne ikke er gode nok til at rense sig selv, efter ilæggelse af sæd, hvorved der opstår en immunologisk reaktion i livmoderen, som gør at hoppen får svært ved at blive drægtig.
En anden årsag kan være en livmoderbetændelse i livmoderen – denne kan både være akut, men der ses også mere kroniske tilfælde, hvor der opstår en akut betændelsestilstand når hoppen insemineres/bedækkes, fordi hoppen står med et kronisk problem. En tredje mulighed er at hoppen har en ufordelagtig konformation af vulva/kønsåbningen. Dette kan føre til det vi kalder “wind-sucking” – dvs. hoppen suger luft ind igennem skeden, hvormed hoppen lettere får bakterier ind, hvilket kan føre til livmoderbetændelse, og dermed gøre at hoppen ikke bliver drægtig.
En simpel årsag til besværet drægtighed hos en hoppe kan også være generelle sundhedsproblemer, hvorfor det er vigtigt at hoppen er i god stand, gennemgår sin årlige mundhuleundersøgelse med tandrasp og sundhedstjek og tilbydes godt stråfoder så hendes behov bliver dækket.
Når vi fra Hestepraksis Lolland-Falster kommer ud til en hoppe der har svært ved at komme i fol, er det vigtigt med en grundig historik og gynækologisk undersøgelse. Denne undersøgelse kan indeholde:
Undersøgelse af skedeåbningen, skeden og livmoderhalsen
Ultralydsscanning af æggestokke og livmoder
Svaber- og/eller skylleprøve af livmoderen til laboratorisk undersøgelse
Biopsi (vævsprøve) af fx livmoderen, for at vurdere slimhinden og evt. arvævsdannelse
Herefter vil vi lægge en plan for hoppen og oplyse om muligheder for drægtighed hos din hest.
Er der tale om en decideret akut livmoderbetændelse, behandles med systemisk antibiotika og skylninger af livmoderen. Skyldes problemet at hoppen suger luft ind, foretages en caslick operation. Denne operation kræver ikke hospitalisering og kan foretages ude i felten, hvor hesten står op og “lukkes til” bagi. Dette er en meget simpel procedure, som kan sammenlignes med at sy et sår sammen.
Kan der ikke findes noget problem under undersøgelsen, kan det skyldes en underliggende og latent infektion med bakterier, som er gået “i dvale” i livmoderslimhinden, og først skaber problemer og formerer sig selv ved insemineringen. I dette tilfælde kræves en anden fremgangsmåde og dyrlægen vil lægge en behandlingsplan for din hest.
+45 40 23 46 96
Info@hestepraksis-lf.dk